fbpx

Forældre

Er du forælder til et barn der har et misbrug, eller en anden form for selvdestruktiv adfærd, så kender du måske til de følelser af bekymring, frustration og afmagt, der nemt kan opstå i en sådan situation. Disse følelser er smertefulde, og kan være svære for dig og andre pårørende at rumme.

Læs også om misbrug blandt unge her

Mange forældre forsøger sig med øget kontrol, trusler – eller med moralske opsange om de negative konsekvenser, som deres barns livsstil kan medføre. De fleste forældre må dog erfare, at disse strategier har ringe eller ingen effekt.

Og så havner du som forælder igen, ved det oprindelige udgangspunkt, nemlig: hvordan får vi fixet det her, så mit barn igen kan blive glad..?

Det er meget menneskeligt at tænke sådan, og som forælder kan det være nemt at tro på, at man tænker sådan, fordi man vil sine børn det bedste. Men indlejret i dette mindset, kan der også være et ubevidst behov for, at lindre den følelsesmæssige smerte man selv oplever ved ikke at kunne hjælpe sit barn, og man kan derfor komme til at fremstå desperat og uforstående i sin iver for hjælpe.

Det kan altid mærkes af den unge, som derfor nemt kan komme til at føle sig misforstået og forkert. Følelser der i forvejen medvirker til, at forstærke den afhængige personlighed og trangen til at følelsesregulere ved hjælp af et stof eller selvdestruktiv adfærd.

På trods af de bedste intentioner, og et ønske om at hjælpe, kan forældre, uden at vide det, udgøre et forstærkende element, i deres børns indre, afhængige dynamik, og på uheldig vis bidrage til, at forstærke behovet for at misbruge.

På grund af min personlige erfaring med, at komme ud af et mangeårigt misbrug, kan jeg møde dit barn fra et sted, der er mere i øjenhøjde end du sandsynligvis er i stand til. Dette har en afgørende betydning for den terapeutiske proces, og vil helt naturligt skabe tryghed hos dit barn, når han/hun oplever at sidde overfor en voksen der selv har gået vejen.

Jeg har således rigtig god erfaring med at hjælpe unge voksne ud af misbrug, og det skyldes selvfølgelig også mine uddannelser som psykoterapeut og misbrugsbehandler, der har givet mig den specielviden om afhængighed og misbrug, som er nødvendig for, at facilitere en effektiv og udviklende recovery-proces.

Personlig recovery er en individuel proces og jeg designer derfor mine forløb rundt omkring den individuelles ønsker og behov. Som regel vil et terapeutisk behandlingsforløb dog inkludere:

  • Afdækning af misbrugets omfang.
  • At skabe viden om afhængighed og forståelse af symptomerne.
  • Benægtelseshåndtering.
  • At lære at identificere misbrugsadfærd.
  • Psykoterapeutisk behandling af de underliggende årsager bag misbruget.
  • Tilbagefaldsforebyggende terapi.
  • Rådgivende samtaler med forældre eller andre pårørende.
  • Belysning af samspillet mellem afhængighed og medafhægighed.

Recovery er hårdt arbejde og kræver mod, viljestyrke og motivation, men alle har mulighed for, at komme ud af et smertefuldt og selvudslettende misbrug, og genfinde livsglæden og troen på sig selv.

Har du spørgsmål eller brug for at høre mere om mulighederne for et recovery-forløb for dit barn, så kontakt mig.

Skriv til mig

Har du et spørgsmål eller lignende, så er du meget velkommen til at kontakte os via kontaktformularen forneden.