fbpx

Udtalelser

En tæt veninde anbefalede Martin på et tidspunkt i mit liv, hvor jeg var overbevist om, at fandt jeg bare manden, så ville alt blive perfekt. Jeg havde jo styr på alt andet. Eller det troede jeg i hvert fald.

Det sidste år har, på godt og ondt, været det hårdeste i mit liv, og Martin har været med hele vejen. Det rum der skabes hos Martin er helt specielt. Det er rart, og det er trygt. Og så kan Martin noget ingen anden psykolog eller terapeut har kunnet hjælpe mig med, nemlig at skabe større balance mellem krop og sind. Jeg levede næsten udelukkende i sindet, og en dag sagde kroppen fra. Martin har på denne udviklingsrejse hjulpet mig til en øget bevidsthed, skabt større ro i mit sind og flow i mit liv. Jeg kan kun give de varmeste anbefalinger til Martin.

– Marie, 33 år

Martin hjalp mig med at komme ud af et alkoholmisbrug, der havde stået på det meste af mit voksne liv. Igennem terapien hos Martin er jeg blevet ædru, og har fået et nyt og bedre liv, med meget mere glæde og sundere relationer.

– Lars, 59 år

Jeg har været stof og alkohols misbruger igennem mange år og før jeg mødte Martin, har jeg søgt hjælp hos mange forskellige psykologer, terapeuter og da jeg var teenager ungdoms vejledere, jeg har endda prøvet at deltage i True North for at finde min rette vej. Martin har været den primære faktor for hvorfor jeg i dag er clean på 557 dage. Martin har hjulpet mig i med at definere det dybere problem som var grunden til at jeg misbrugte, finde mig selv og dermed gjort mit nye liv meget bedre. Igennem mine sessioner med Martin har jeg lært at forstå mig selv meget bedre og blive opmærksom på mine følelser og handlinger. Det er en gave at komme hos Martin, som alle burde give sig selv. Et par særlige ting jeg vil pointere ved Martin, er at han er et leksikon af erfaring, som han til tide deler for terapiens skyld, Martin har en masse gode værdier som jeg lader mig inspirere af, han er ikke dømmende og helt ærligt så ved jeg ikke hvor jeg ville være i dag, uden Martin.

– Louis, 32 år

Tillidsskabende, professionel og engageret er nogle af de vigtigste egenskaber jeg finder hos Martin. Han er passioneret og gennem terapien har jeg udviklet mig til et mere helt og veltilpas menneske.

Jeg startede i terapi hos Martin på grund af et problem jeg havde, men jeg fik hurtigt øjnene op for, at det var større end det, og at jeg skulle ud på en rejse og arbejde med mig selv. Martin har været en sparringspartner, og hjulpet mig på min vej. Det har resulteret i en udvikling, som jeg ikke ville formå, at have klaret selv. I takt med, at min bevidsthed bliver skærpet, sker der positive ting i mit liv.

– Mads, 35 år

Kort inden jeg startede i terapi hos Martin, havde jeg haft en mildere depression. Jeg var selvdestruktiv, havde et misbrugende forhold til alkohol, og mit selvværd og min selvtillid var helt nede. Jeg var et sted i livet hvor jeg ikke rigtig havde kontakt til mig selv, mine følelser eller min spirituelle side.
Martin var grundstøtten til, at jeg kom tættere ind til mine følelser. Gennem terapien har jeg lært, at være mere tro mod mig selv, og at kunne være i de følelser som er. Troen på mig selv og selvværdet blev gradvist øget, og det er endt med, at jeg i dag har et meget sundere forhold til mig selv. Det har givet mig en base i mig selv, hvorfra jeg nu tør, at udforske mit eget indre yderligere.

– Morten, 36 år